Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Elskovskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
»Si\g. aftonstjerna, hvad i himlen tiiakes,
»Nar forstå kyssen åt en alskling skankes?«
Och himlens blyga dotter hordes svara:
»På jorden blickar ljusets englaskara,
»Och ser sin egen sallhet speglad åter:
» Blott doden viinder ogat bort och gråter.«
Kun døden græder, græder over den menneske
lige lykkes kortvarighed, græder over at kyssets sa
lighed ikke varer evigt. Og dog k}rsses de elskende
seiv efter døden. Jannakos og hans trofaste brud
Helene dør før deres bryllup; de dør i et kys og
begraves sammen. Men frem af deres grav voxede
en cypres og et citrontræ. Cypressen bøjede sig
ned og kyssede citrontræet, og dette strakte sine
grene i vejret for at kysse cypressen.
Den lykkeligste er den, der ejer kysset. I den
græske roman Babylonica, der skyldes Jamblikos,
som levede i det andet århundrede efter Kristi fødsel,
strides tre forelskede om en ung piges gunst. Den
ene har hun givet det bæger, hun plejer at drikke
af; den anden har hun kranset med blomster, hun
seiv har båret; den tredje har hun skænket cl kys.
Kysset 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
