Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Venskabskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
<
hvor han forestillede ham for de høje damer. Her
tugen kyssede dronningen på hånden og vilde atter
stige til hest, men kejseren kaldte ham tilbage og
sagde til ham, at han også skulde kysse madame
d’Étampes, der havde plads i vognen ligeoverfor dron
ningen. Som god Franskmand overskred hertugen
kejserens ordre og kyssede hende på munden.«
Der foreligger en mængde andre vidnesbyrd om,
hvor almindeligt det venskabelige hilsekys var endnu
på renaissancetiden, særlig i de høje stænder. Henri
Estienne satiriserer over det i sin Apologie pour
Hérodole.
I Frankrig, skriver han, er k37s imellem adelige
herrer og damer tilladt, enten de er i familie med
hinanden eller ej. Hvis en fornem dame er i kirken,
og der kommer en eller anden laps af hendes be
kendtskab, så må hun for at rette sig efter, hvad
der er skik og brug i fornemme kredse, rejse sig,
seiv om hun er i den dybeste andagt, og kysse ham
på munden.
Også Montaigne udtaler sin misbilligelse af dette
forhold. Det er, siger han, en forkastelig skik, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
