Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 78 —
VIII. Slutning.
Af Ovenstaaende Fremstilling af Husmandsvæsenets Udvikling
og de i den seneste Tid skete Forsøg paa at tilveiebringe
Forandringer sees, at de samme Klager over formentlig tilstedeværende
Ulemper har gjentaget sig til forskjellige Tider.
De Forestillinger og Erklæringer, som fremkom til
Lovkommissionen af 1851, fremholder omtrent de samme Besværinger og
anbefaler lignende Midler, som nutildags fremholdes. I 1851 greb
man til det Middel at lægge visse Baand paa Kontraktsfriheden i
Haab om derved at afhjælpe de Ulemper, som antages at hefte
ved vort Husmandsvæsen, istedetfor, som Lovkommissionen
foreslog, ved deklaratoriske Bestemmelser at veilede til Oprettelse af
forstandige Husmandskontrakter og derved lede
Husmandsvæsenets Udvikling i en heldig Retning. Saa betydelige
Indskrænkninger i Kontraktsfriheden kunde ikke andet end skade og har ledet
til, at Husmandsvæsenet, til Uheld saavel for Arbeidere som
Arbeidsgivere, er geraadet i Forfald og fremdeles findes i en saadan
Stilling, at Statsstyreisens Opmærksomhed og Medvirken paakaldes
for at hidføre en Forandring.
Det synes imidlertid, som de ved den hidtil gjældende
Lovgivning vundne Erfaringer ikke har været tilstrækkelig
virksomme.
Et Blik paa det ovenfor omhandlede private Lovforslag af
1884 og dets Behandling i Komiteen og tildels i Herredsstyrelserne
viser, at der endnu paa mange Hold raader den Opfatning, at endog
videregaaende Indgreb i Kontraktsfriheden, end hidtil har været
tilstedet, er det rette Middel til at raade Bod paa de formentlig
tilstedeværende Mangler.
Det synes, som Erfaringerne fra de sidste 30 Aar burde have
belært os om, at det ikke er paa denne Vei, den heldige Reform
er at finde.
Det kan ansees ganske unødigt nu at give nogen
Beskyttel-seslov for Landarbejderklassen. Den er ikke Gjenstand for nogen
Undertrykkelse fra Gaardbrugerne, idet Forholdene i det hele nu
har forandret sig saaledes, og navnlig Konkurrencen om at faa og
beholde brave og duelige Arbeidere paa de fleste Steder er saa
stærk, at ogsaa deri ligger et Værn mod Misbrug.
Arbeiderstanden er saavel paa Grund af alle forhaandenværende
Omstændigheder, den økonomiske Situation og sin sociale Betydning, som ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
