Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
69
Da Gaupen nævnes, er flere enige. Gaupen er
ei Skadedyr af værste Slags.
Gamle Halvor Kaasa kommer langsomt og
betænkt med den Bemerkning, at der virkelig er
nok-saa meget Gaupe her, og temmelig dristig er den
ogsaa. — Halvors Hoved med det store, trods Alderen
ravnsorte Haar og det ene ærlige Øie luder sig
nærmere ind mod Ilden, ser med stor Tilforladelighed
frem for sig og fortæller, at det ikke er længere siden
end sidste Vaar, at en slig en kom lige ind til
Hus-væggen borte paa Kaasa og det midt paa lyse Dagen.
«Jeg var saa klein jeg". Vi havde Inllorenzaen
allesammen den Gangen, skal jeg sige, og saa var
jeg jo oppe lidt og borte ved Glaset for at se ud paa
det vakre Veiret og den store Sneen, og da kom
der virkelig en Gaupe gaaendes ganske troskyldig
bent over den lil!e Haveflekken min, og det var slet
ikke længere fra Husvæggen end bort til Bænken der.
Jeg var saa klein jeg, ved du, saa jeg var ikke
Kar til at faa den Fillebørsen min ned fra Spigeren.
Men syndigt var det at se paa sligt Dvr da og med
slig en kostbar Pels.»
Her kommer jeg til at tænke paa de Gauper, jeg
som Barn saa skudt nede ved Kysten, og bemerker,
at de neppe er saa store her paa Fjeldbygden. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
