Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
husker én især, et prægtigt Eksemplar, som Tolv
Gaarde!alen havde skudt.
Min Far tog os Børn med derbort; han vilde altid
saa gjerne, at vi skulde se sligt, som var stort og stolt.
Jagtinteresseret var han jo ogsaa fra den Tid i
Ungdommen, da han færdedes saa meget heroppe i
Telemarken med Jægere som Lensmand Aas og andre.
Jeg husker, vi var svært spændt paa dette, vi
skulde faa se.
«Hvor stor tror du den er, Pappa? — Er det
sandt, den vilde tage paa Tolv? — Tror du «Moneoeur»
kunde klare sig mod den?» —
Saadan drev vi paa at spørge. —
Den Vinter boede vi paa Landstedet, og Veien var
ikke lang til Gaarddalen. Høi Sne var det dog og koldt.
Nei saa tydelig som jeg husker den Tur!
Min Bror var for liden til at gaa i Sneen. Han
sad med den lodne Hue med Øreklapperne langt ned
over det forventningsfulde, lidt bange Ansigt, med en
liden blaa Næse midt i, sammen med min yngste
Søster paa en Kjælke. Svære røde Uldskjærf havde
de om Halsen og rundt Livet.
Pappa trak dem, og jeg gik og skjøv bagpaa og
vassede med karslige Skridt saa meget som muligt i
den dybe Sne. Jeg havde jo Støvler tilknæs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
