Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
De havde de tunge gammeldagse Økserne, de brugte
den Tid, og svære til at ro var de. Bjørnen kunde
ikke svømme fra dem, og da den forstod det, søgte
den op til dem i Baaden.
Den lagde Labberne paa Baadripen og vilde hive
sig op. Da fik de Brug for Økserne, kan du lide
paa. De hug Bjørnen over Labberne, saa Klørne
sprat langt paa Fjorden. Men alt det de hug og
maste, kunde de knapt holde den udenbords, og
mange Gange var Baaden nær paa at kantre.
Tilsidst fik de jo Livet af den, men da var baade
den og Baaden saa forhugget, at ingen af dem var
brugendes.» —
Med vanlig Tilforladelighed har Opsynsmanden
fremført denne Beretning, ledsaget paa passende Steder
af smaa Bevægelser, som da han illustrerer Mændenes
rappe Hug over Bjørnelabberne og Klørnes Spræt
langt ud over Vandet ved at lægge sin egen venstre
Haand over Stolens Kant og føre den høires svære
Langfinger nogle Gange i hurtigt Kryds over Fingrene.
Det er let at se, hvorledes denne Fortælling har
faaet nogle af Selskabets Damer til at gyse, lytte og
gløtte mod Vinduerne og Døren, som ventede de at
se Hædersvikbj ørnen komme klask-klask, blodige
Labber, Hovedet spaltet, drivende af Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
