Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN STORJÆGER
71
Tolv var nok en stor Gaupejæger. Det er jo nu
mange, mange Aar siden. Alligevel husker jeg saa
godt den lille gammeldagse, nette Stue i det lille
rødmalede Hus og Manden selv, høi og med et bredt
rødskjægget x\nsigt.
Inde i Stuen anede jeg, før jeg saa det, noget
stort lyst noget — slig var Gaupen altsaa.
Tolv havde hængt den op med de
sammenbundne Bagben over en Spiger i Overkanten af
Dørkarmen, men Hovedet laa halvt nedpaa Dørstokken.
Ja det var Kar det!
Den vendte sig ogsaa mod Skytten, da den blev
saaret, og satte i et Sprang ind paa ham.
Men Tolv var ikke sen, fik sin svære,
gammeldagse Bøsse vendt i Haanden og ramte Gaupen i
Skallen med Kolben, saa den laa død paa Pletten.
«Sligt er stygt,» bemerkede Opsynsmanden. — «Det
var stygt ogsaa med den Bjørnen, de to Huggere tog
Livet af i Hædersviken. Men det er nu saa længe siden.
Han Morfar min var med i Hugsten derborte
den Gangen, men han vilde ikke med paa dette.
De saa Bjørnen i Vandet, ser du, og saa lagde
de paa Sprang til Baaden med Økserne sine.
«Gjør det ikke,» bad Morfar. Men de to var
saa unge de og tænkte, det skulde blive let Arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
