Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
ikke ventede sig nogen Fordel. Til disse hører Akkruvva, Tsfazzeravgak, Niik,
Gasitterak, Tsjakkalagak, Smierakattu, Kobmek, Jacttanasat og Stallo.
Akkruva ligner paa Overdelcir et Menneske og har langt Hovedhaar,
paa Nederdeleii et Menneske, der stiger op af Havet, sidder paa Vandet,
vadsker" og reder sit Haar, fvønimer op ad Floderne og fører Fiskene
med sig. Naar den gjør dette Sidste, da lykkes Fiskefangsteii· Tsjazz e-
ravgak (af tsjazze Vand og ravgak Afdød) ere Spøgelser af ugudelige-
druknede Mennesker, man hører dem ofte musicere, man har aldrig set
dem. En anden Slags Vandaand, de svenske Lapper troede paa, cr
Niik (Nøkken), som de troede at svømme om under Skikkelse af en lang
Baad. Viste den sig, betød det en heftig Storm. Gafitterak ere vel-
havende Aander, der bo paa Bjerggraesgaiigene og have deres eget Kvacg
o. s. v., der er beheengt med Klokker, saa at man man kan høre dem.
Er En dristig nok at nærme sig en slig Hjord, hvorved han hverken
maa se til Siden eller tilbage, jog kaste et Stykke Jern ind imellem
Dyrene, blive de hans Eiendom, thi Vogteren maa fly for Jernet-
Tfjakkalagak ere Dvcerge, som ho under Jorden, især under saadanne
Bjerggraesgange, hvor Sneen smelter i Pletter om Vinteren. Deres
Mave er fuld af Sølvpenge; scetter man nu en Skaal Vcelling hen paa
et sligt snebart Sted, komme Dvaergene frem, spise Veellingett, men frhse
da ihjel og briste, hvorpaa man kan samle Pengene op. Smierakattn,
et Ord, der maaske er beslægtet med det fanskritiste markata en Abe, er
et Væsen, som skylder Mennesket sin Tilværelse og kan antage, hvilken
Skikkelse dens Frembringer vil, men seer dog mest ud som en Fiigl eller
en Kat. Hvo der vil have en Smierakattu, tager et Nogle Garn og en
Viin-, syer da af Silketoi en lille Pose iForm af en Hue, binder Nøglet,
Pinden og Posett sammen, blæser af alle Kræfter paa d·et og siger-:
»Kjaere Djævel, giv ham Aand, jeg giver dig derfor Halvdelen af min
Sjæl og denne forventede Sniierakattu Halvdelen af min Aand.« Imid-
lertid forsikkrer man, at det kun er lykkedes Faa at frembringe en Smies
rakattu. Lykkes det, er det dens første Spørgsmaal: »hvad Eiendom
ønsker dn?« og den skaffer det da strax tilveie. Bliver den grebet i
Thveriet og strafer, rammer samme Straf dens Hrrre,» og man hugger
den derfor stundom et Lem af, for at faa at se, hvem den hører til-
Kobmek ere Væsener, som ved at vise sig forskrække Menneskene, andet
Øiemed have de ikke. Jerttanasak ere Kceinper, som bo i de store
Fjelde, dræbe og opoede de Mennesker, de faa fat paa. Stalo eller
Stallo (niaaske af smile-, den, der har en hvid Plet i Panden) ere en
Slags Skovdjcevle, hvilke møde den Veisarende og opfordre ham til at
kæmpe med sig. HaZVngjerrige Folk kunne ogsaa overdrage Stalo sin
Hæv11. Staloen tænkes ifølge Nogle (og paa et Billede af ham, der
fandtes i en Hule iStalofjeldet i Vilhelmina, fremstilles han saaledes) som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
