Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Mand med korslagte Ven og sanmccnlmsttede Hænder. Hatt tænkes i
Almindelighed med et Øie midt i Patiden, ifølge andre seer hcm dog i
den Henseende ud sont andre Mennesker, ifort mørke Klæder, samt med
en Sten eller Kniv i Haanden, han møder Vandringsmanden i Ørkene1t
og indbyder ham til en Kanip paa Liv og Dob. Den Udfordrede kan
ikke undslaa sig. Man maa vende Kniven mod sig selv, skeer det, falder
Stallo, stikker man Kniven efter ham, bliver han til en Jordklump. Om
en Lap fortælles der, at hatt i en Kamp med Stalloen, paakaldte sine
Stenguder, og da Stalloen gjorde ligesaa og lovede samme Offer som
Lappe11, blev Seiren uvis, til Lappen lovede at offre den Øre, Stalloen
førte i sin Haa11d, hvorpaa han vandt Seier. Stalloerne ere begjærlige
efter Menneskekjod, ja æde deres egne Bortt, de ere stærkere end Meit-
neskene, men dummere og overvindes derfor i Almindelighed. Vi ville
meddele et Par af disse Stallohistorter, der tillige give et godt Judblik
i Lapperites Tankegang. Afkovis, en slem Dreng, der ikke har andet
end Skfaelmsstreger iTankerne, er kommen i Stallos Vold, der gjemmer
ham for senere at Ede ham, og han vandrer nu en Dag med Stallo. Hati lader,
fom han kan se mange Ting, der gaa for sig langt borte og siger: »Seer du ikke
det eller det o. s. v." Stallo seer naturligvis Intet, men undrer sig
over, hvorledes Askovis er bleven saa klarsynet. ,,Ak,«« siger han, ,,det
er ingen Kunst, man behøver blot at slaa hedt Bli) i Øinene.« Stallo
vil nu underkaste sig denne Kur, meti Askovis forestiller ham, at det gjor meget
ondt, saa at han ikke troer, han kan holde det ud. Maii bliver desuden
i Begyndelseti ganske blind, siger han, hvilket dog gaaer over om nogle Dage.
Stallo er egensindig og vil endelig blive klarfynet. Askovis maa da
give sig til Kureii, han slaaer fmeltetBlt) i det ene Øie. Stallo jamrer
sig, men beder ham skynde sig ogsaa at helde noget i det andet. Det
skeer. Nik er Stallo blind, og Askovis skal imidlertid forestaa Hushold-
ningen, til han faaer sit Syit igjen. Han slagter da en scd Beedder og
koger den til sig, men til Stallo koger han Kjodet af Stallos eg11e, gamle
Hit11d, som han ligeledes har slagtet. Til sig selv oser han Fidt at
dyppe Kjodet i, men til Stallo opaf Hundegryden. Meits de nu sidde
og spise, synes Stallv, at hans Mad er saa besynderlig, og spørger:
»Hor, min Sen, hvoraf kommer det, at dine Tænder sige tjent, tjem,
men mine tsam, tsam?« Alt gaaer dog endnn vel og fredeligt, men
Stallo begynder dog lidt efter lidt at fatte Mistanke og tænker paa at
dræbe Askovis· En Morgen stiller hasi sig derfor i Døren, mens Faa-
rene lukkes ud og lader dem passe1-e det ene efter det andet, mellem
sine Been. Askovis, som er inde og slipper Faarene ud, bliver mis-
tænkelig derved. Hat1 slagter imidlertid Stallos store Verdder og kryber
selv ind i Skiudet og slipper saaledes ud. Nu siger-Stallo: »Naa, min
Søn, kom nu ogsaa selv ud."’ Da svarer Askovis: »Kjaere Bedstefader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
