Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Sødt indslyng dig med den friske Rode!
Vinder Eders Krands omkring den Døde!
Duk dit Hoved dybt, og græd, o Piil!
o. s. v.
Eller Sagens digt:
Ved Joh. Nordahl Bruns Grav.
Slukt Ilden er i Skjaldens lyse Øie,
Og kold den Haand, som greb i Strengen varm;
Stum er de Læber, som i Livets Moie,
I Feidens Tid gjød freidigt Mod i Barm.
Rind Veemodstaare! paa det brustne Hjerte,
Som slog med Ungdoms Kraft for Fødestavn,
Som deelte venligt vores Fryd og Smerte,
Og blev det samme midt i Dodens Favn!
o. s. v.
Om Sagen som lærer er skrevet saa
meget, at det her bare er nødvendigt
at minde om enkelte ting. Sagen havde
aabent syn for den nye danske literatur;
han havde opholdt sig i Kjøbenhavn,
dengang Oehlenschlager traadte frem, og
skjønt han havde stor sympathi for den
forudgaaende tids digtere, kan Jensen dog
kalde Oehlenschläger hans
yndlingsforfatter. Men især er at fremhæve, at Sagens
undervisning først og fremst var rettet paa
det formelle, paa vellyden i det talte og
skrevne ord. Stilens «renhed, rigtighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
