Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
tanken endnu ikke er trængt ind. Hvad der
vækker begeistring til udførelse af et poetisk
verk, er «ikke en vis Begivenhed, ikke en
vis Forvikling, ei engang en vis Gharacteer,
men noget meget Finere end alt Dette, en
ligesom usynlig Duft, der omgiver det, en
Slags Grundtone, som ledsager det, noget
aldeles Ubeskriveligt, netop fordi det hører
til det Umiddelbare». Den digtende aand
vaagner med den levende følelse; denne
giver de rige, varme farver.
Ligesom digtningens udgangspunkt ligger
i følelsen, saaledes kan dette umiddelbart
poetiske ogsaa kun opfattes af følelsen; den
poetiske sans er naturligvis lige uundværlig
for kritikeren som for digteren. Men den
egentlige gjenstand for æsthetisk kritik
eidet umiddelbare hos digteren ikke; thi her
kommer man ikke længere end til slige
gjentagelser som denne: «Dette er skjønt,
fordi det er skjønt.» Kritik er jo dette
ikke, men kun «Erkjendelse af
Digterværkets poetiske Fortjeneste i
Almindelighed, en Erkjendelse som man gjør bedre
i at overlade til den umiddelbare Følelse».
Heiberg siger, det liar været hans ivrigste
bestræbelse at føre kritiken ud over dette
umiddelbare standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
