Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ligesom fremgaar af dette selv. Den
digtningens magt, han beundrer, er netop
denne magt over stoffet. «Denne Evne til
selv at staae over sit Værk, til at ordne og
oversee sine Inspirationers Rigdom og
Mangfoldighed, saaledes at enhver holdes
indenfor sin rette Grændse, og ingen enkelt
fremtræder som det Absolute i Digtet, denne
Evne og dens Tilstedeværen i Digterværket
er paa eengang Besindighed, Ironie, Gratie
og Illusion.» Heibergs kritik kaster sig
over den «afmægtige lyst» til at gaa
udenom opgaven, fordi man ikke magter
de rette midler til planens udførelse.
Det er jo især den moderne
dramatiske digtning, Heiberg beskjæftiger sig med
i sine kritiker, og her kan han maaske
med rette sige om den dramatiske digter:
«Inspirationen er ikke den inderste Kilde i
hans Genie, hvoraf Alt udspringer;
Besindigheden og den klare Oversigt er det Inderste,
som selv optager Inspirationen, omfatter
den, eller staaer over den.»
Skjønt Heiberg og alle æsthetikere,
som tilhører samme retning, stadig
fremhæver betydningen af studium, er det dog
inspirationen eller rettere skinnet af denne,
de forherliger. Hvad der nydes ved kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
