Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
kunstverk, mod den mening, at det
væsentlige i digtningen er «en Stræben mod
skjønne Former». Dette gjælder for de
dannende kunsters vedkommende. «Med
en Billedstøtte, et Tempel eller et andet
materielt Kunstværk for Øie vilde denne
Belæring være oplysende; men paa Poesie,
om hvis Rang og Plads i Helligdommen
man endnu ikke er paa det Rene, da det
endnu ikke er afgjort, om Poesie skal
regnes til Kunst eller Videnskab, eller til
nogen af Delene, passer den sig kun
ufuldkommen. Videnskab kan den dog i ingen
Henseende kaldes, og Kunst allene med
Hensyn til det Uvæsentlige.» Formen
er nemlig for poesien kun et middel,
medens den for «de materielt fremstillende
Kunster» er hovedsag og endemaal. «Poesie
er ualmindelige impressive
sammenhængende Forestillinger i harmonisk Billedsprog
(æsthetiske Idee-Rækker).» «Digterens
Forestillinger gjøre Indtryk, bevæge Sindet og
give Læseren Anskuelser, Syner, som han
uden den fremmede Muses Aabenbarede
ikke vilde have haft.» Digtning er «Natur,
Talent, Aand». Men er digtningen
væsentlig en «Aabenbarede af Naturen», hvad ret
har man saa til at lægge æsthetikens auto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
