Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
riserede maal paa den? «Hvad skulde
berettige mig til paa Kunstens Vegne at
foretage en skrupuløs Syns- og
Taxations-Forretning med en Digtning, aldenstund jeg
ikke engang veed, om Forfatteren udgiver
den og vil have den anseet for et
Kunststykke, eller om jeg ikke har biot et
interessant Naturphænomen for mig?»
Der har dannet sig et æsthetisk
politikorps, som har trængt sig ind i digterlivets
private helligdomme for at straffe uordener.
Og dette korps har drevet sine fordringer
videre og videre, har sat forskrifter for
alle aandens bevægelser. «Man veed med
Sikkerhed at opgive Følelserne,
Tankegangen, Udtryksmaaden, Versemaalet, ja
endog Liniernes Antal.» Paa denne maade
er der fremstaaet «Petimætreog Incroyabler
i Skjønaanderiet, et Slags Folk, i deres Fag
liig Moliéres Preciøse, hvis overforfinede
Delicatesse yttrer sig som en sygelig
Væmmelse ved Alt hvad som et Haarsbred
afviger fra deres Fordomme og Moder».
Idet N. Wergeland hæver digtningen
ved at sætte den som en
natur-aaben-barelse, udtaler han samtidig om kunsten,
formekunsten, meninger, som miskjender
den. De dannende kunster forholder sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
