Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Han følte for sterkt sine kræfter til, at
han helt kunde give sig over; haabet har
dog altid glimtet for ham. «Der er, som
allerede hundrede tusinde Gange bemerket,
en uhyre Elasticitet i et Menneskes Gemyt,
og jeg er maaskee mere elastisk end mange
andre. Da jeg sidst sendte dig en Lap,
var jeg saa nær ved at være aldeles
ligegyldig ved, hvad der endelig og til
Slutningen maatte hænde mig, saa dødelig træt
af alle de Jammerligheder og Kvaklerier,
som min Stilling medfører, at jeg ikke
engang gad anstille de sædvanlige
Experimenter med Haabet, der dog pleier holde
Liv i Folk, der ligge paa Kjølen i en
bundløs Virkelighed. Jeg holdt mig flere Uger
saagodtsom ganske inde og arbeidede
maaskee roligere end jeg nogensinde før har gjort
under Forventningen og Efterveerne af
uforskammede Rykkeres Plumpheder og Trudsier.
Imidlertid groede atter den gamle
Overbeviis-ning fast i mig, at jeg dog umulig saaledes
uden Videre kunde fortabes, at det dog selv
for mine Uvenner maatte synes for strængt
og uretfærdigt, om jeg lys levende blev
slaaet i Hartkorn med de aandelig og
legemlig Døde, som man lader gaae stille til
Bunds, fordi de ikke due længere.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
