Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Nei, lian var for «lys levende» til, at
det kunde blive ganske mørkt om liam, og
hans væsen var ogsaa for sterkt præget af
selvtillid dertil. «I min Alder bør man
idetmindste aline, hvad man duer til, og jeg
bedrager mig neppe, naar jeg troer engang
at kunne indtage et hæderligt Sæde i den
litterære Kongress. Jeg troer selv i de
mørkeste Øieblikke aldrig for Alvor, at jeg
skal fortabes i min Gjenvordighet!, jeg
føler, hvorledes mine Ideer og Planer
voldsomt trænges tilbage i mig, men tillige,
hvorledes de biot vente paa et gunstigere
Tidspunkt for at vækkes til Liv igjen. Et
saadant Øieblik skal og maa komme!»
Det sprudlende, overgivne, livfyldte,
som laa i hans natur, kunde ikke i
længden dækkes over og tynges ned; naar
han kom i lune, og der skulde ikke saa
meget dertil, kom det piblende frem. Lige
til de sidste aar af sit liv kunde han være
rent barnlig munter og more sig over
smaating aldeles overgivent. Selvom nogen
skulde blive fornærmet derover, maatte
han faa le; han er dertil «fød og baaren»,
siger lian i et vers til Dalil, som vei ved
en leilighed har følt sig noget stødt over
hans latter. Verset er sandsynligvis fra 1833.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
