Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
sind, dyb sans for tilværelsens aandige
kræfter. «Det indfredede, varmende og
lysende Samlingssted for dem, der nærmest
ere henviste til hverandre, er, midt i den
ublide Egns langvarige Strenghed og Mørke,
i sig selv saa rigt paa Midler til
Menneske-Forædling. Nordens alvorlige Aand stiller
de store og de yndige Natur-Scener i rig
Afvexling for vor Betragtning, og henviser os
dernæst med uimodstaaelig Magt til det
ind-ad-vendte Liv, hvori alle Indtryk skulle
modnes og omdannes til udholdende Kræfter hos
Folket.»
Ser end Welhaven med mismod paa vor
vinters tunge mørke, han maa dog prise den,
naar han tænker paa, at den er en vinding
for det indre liv. «Vi høre saa ofte Syden
lovprise for den rige Natur med de tusinde
let-erhvervede Nydelser, med den varme,
klare Himmel, hvorunder Folke-Livet hengaar
som i en Leg, sorgløst og let bevæget. Og
vi tænke da mangen Gang med Mismod paa
Nordens arme Jordsmon og lange Vintertid.
Men dette mørkladne Billede har en indre
Lys-Side, der just viser de Goder, vi saa ofte
sammenfatte i Udtrykket en Arne. I
Norden faar Hjemmet Tid til at udvikle og
befæste sin Indflydelse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
