Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Det har været en vemodsfuld stund, da
Welhaven sommeren 1841 efter tretten aars
fravær gjensaa sin føde-egn. Han havde
forladt den i dyb sorg over sin faders død,
med uro og ængstet sind for sin fremtid.
Dog havde han dengang neppe tænkt, at
kampen for at naa frem skulde blive saa
haard. En ny sorg bar han nu hjem, den
tungeste i hans liv; den kvinde, han havde
elsket over alle, var død. Han har vei
maattet tænke paa, hvad han tidligere havde
skrevet:
da skal du ved Havets Ivlage
lære din Sorg at glemme.
Med bankende hjerte har han fra fjorden
set de kjendte fjelde komme frem.
Nu stiger Kollen, den dunkel-blaa.
blandt Aasernes Linjer frem;
den kjender Dalen, den stirrer paa, —
mit smilende Barndoms-Hjem.
Vi færdes Alle paa Bølgernes Vei,
med Minder og Haab i Stavn;
Gud signe livert Seil, der soger, som jeg,
sit Hjem i den nære Havn!
Hjemmets minder og hjemmets sommer
strømmedegjenncm hans sind, og detgavsor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
