Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Verk.» Ogsaa i disse ud vekster og
«monstrøse effektstykker» spores «reformation» i
digtningen. Det er dette alene, som
nogenlunde forsoner.
Den klassiske skole stunder tilende i
alle sine former. De opsatte skranker viger
foldet frie liv. Den svulstige tragedie nærmer
sig det almindelige skuespil. «Saa længe
der bestod et Kastevæsen mellem
Kunst-Arterne, hævdede Tragedien en braminsk
Hellighed, og saa længe var den fuld af
Hykleri. Men det er Emancipationens Tid,
— man tror ikke mere paa Tragediens
Orakler, og den blander sig med Menigheden.»
Hvad den franske kunst giver, er
«Genrebilleder, grebne ud af det friske, bevægede
og legende Liv». Dette gjælder i samme
grad maleri, musik, digtning og
skuespilkunst. De franske kunstnere «fatte
Harmonien i Døgnets Færsel, — de afspeile
Nuet, inden det stormer forbi, — de lære
Samtiden at begribe sig selv og sine
Ten-dentser.» Deres billeder er, hvad enten de
gives i ord, toner eller farver, maleriske; de
har de for tiden eiendommelige drag. «De
nyere franske Dramer ere bevægelige
Ta-bleaux, og Publikum fordrer her hverken
store Dyder og Laster eller lint udspundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
