Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Endnu er at lægge merke til det
overmod, Goliath viser ligeoverfor sit eget folk.
Og Goliath tænkte: «Jeg giver Jer Fanden;
man er ei for Intet i Risestanden.
Jeg lader dem gabe; de tor ei kny:
jeg hersker i Gasa, den rige Hy.»
Uden tvil sigtes her til, at Wergeland
kan byde sine parti-fæller det største
sludder. De gaber af kjedsomhed, men klapper
alligevel. Den c o n st i t u t i o n e 11 e skriver,
at selv de vildeste klappere tilstaar, at
stykket «er elendigt, men det kommer fra
Wergeland, og det maa altsaa ikke taales, at det
bliver udpeben».
I næste digt, M ø k k u r k a 1 v, kjæmpes
der atter. Thor drager mod storskryderen
Hrungner, jetternes gjæveste mand.
Hrung-ner er arrig og mundkaad, men staar og
skjælver, l’or der er ingen marv i hans drøie
ben. Han maa have hjælp.
Men en af Flokken — man ved ei, hvilken
—-faldt paa at danne et stort Skabilken;
og Jetterne sagde: «Lad Hrungner stride!
Vi sætte vor Mokkurkalv ved hans Side.»
I)e slagted en Hoppe, tog Hjertet af Dyret,
og satte det dampende ind i Uhyret,
og dette gav Verket en storre Fynd;
thi hele Figuren var æltet af Dynd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
