Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
hvad han vilde; det gik ikke an at tro noget
stygt om ham.
Denne kritik gik ofte ud over netop
dem, som ikke kunde forsvare sig. Det var
gjerne en syndebuk i selskabet, som flk
undgjælde. Der klages i Morgenbladet
— med tydeligt sigte paa Welhaven — over,
at den gamle, hjertelige tone i selskabslivet
svinder. Den overmodige, som ikke alene
i grundsætninger og paa sit studerkammer,
men virkelig i gjerning kaii være
menneske-kjærlig, glemmer sig gjerne, hvor person
staar ligeoverfor person, og synes at se paa
sin næste som et redskab til tidsfordriv.
Den bedre begavede gjør sig ingen
samvittighed af at søge en lungerystelse ved uden
skv at stille den svagere, i visse henseender
værgeløse biot for selskabets latter. Men
han er ved saadanne ledigheder mest
uretfærdig mod sig selv, da den, som ikke
kjendte ham og bare saa ham ved en slig
leilighed, vilde dømme meget haardere 0111
liam, end han fortjente*. Selv professor
Hansteen, som hørte til Welhavens ældre
beskyttere, syntes undertiden, det blev for svært
med al denne kritik. «Det er, ligesom vi ikke
havde været mennesker før,» sagde han.
c J. C. Lous. Morgenbladet. 15. april 1838.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
