Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,368
af sorg reiste Welhaven dagen efter hendes
død ud af byen; lian var ikke tilstede ved
hendes begravelse.
Selv nu var det en almindelig opfatning,
at Welhaven tog sit tab med kulde. En
blyg mands smerte forstaaes ikke. «Han
er ellers,» skrives der om ham, «for Folk,
der ikke have hverken et skarpt Blik eller
en fiin Hørelse, som forhen livlig og taler
om alt; kun undertiden bliver Følelserne
Herre over ham, og lian gaar hort i den
mørkeste Krog og holder Hænderne for
Øinene; naar han tager dem bort, kan man
se, at han har grædt. Folk, som derfor ikke
kjende de finere Nvancer, der udgjøre den
egentlige Grundtone i al dyb Følelse, siger,
at lian er ligegyldig og kold ved sit Tab;
men dn 0111 du saa ham, hvor dn vilde
finde ham forandret. Hans Stemme, den
er ligesaa smuk, men saa ganske anderledes
end forhen, den er blødere, kort anderledes;
saaledes er det med hans Blik, hans
Manerer, over det Hele er udbredt et
ubeskriveligt Træk af Smerte.»
Til stumhed kunde hans sorg aldrig
bringes; det gjaldt kun at dæmpe den
skjærende klage. Til sin søster sagde han
engang: «Da Ida døde, brast en streng i mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
