Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,386
kun her, hvor Fossens Jette styrter ned
i dette Dyb, hvor Drageskibet gled,
begribes Værd et af en nordisk Hammer:
kun her, hvor Kæmpen over ("ren gik
og borte tankefuld Lavinen brage,
kan Høiens Klinge svinges for dit Blik,
og faa sin underbare (ilands tilbage.
Welhaven havde allerede mange aar
tidligere udtalt de samme tanker som i
dette digt. Han havde høsten 1833 skrevet
en afhandling 0111 Norske niusæer i
Vidar. Han advarer her mod en kritikløs
udplyndring af de gamle kjæmpehauger for
at gjøre museerne rige. Den blinde iver
øver mangt et hærverk for at drage frem
en ting, som løftet ud af omgivelserne er
en ubetydelighed. Med vore oldtidsminder
forholder det sig ganske anderledes end
med sydens. Den klassiske oldtid har ved
kunstens haand formet en historie i sten og
metal. Disse mindesnierker er kunstverker,
og derfor forsoner vi os med, at de føres
bort fra den klassiske hund; de kan ses
for sig selv. Nordboens sterke, men simple
vaaben er ikke kunstverker; derfor tog
kjæmpen dem ogsaa med i haugen, som
for at vise, at de alene havde værd,
saalænge haanden førte dem. Men faar bauta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
