Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,387
stenen staa paa den fredede haug, paa samme
mark, hvor slaget stod, bringer det samlede
billede stolte minder og en mægtig følelse
af ærefrygt. «Vi vide, at Helten hviler
derinde med sine Vaaben, og vi see en Skygge
af de gamle Tider i faa, men store Omrids.»
Dette billede virker paa folkets hjerter, og
sagnet kan leve friskt paa dets mund.
At kjæmpens grav maa fredes, fordi
sagnet alene spirer om den urørte gravhaug,
er ogsaa et hovedpunkt i vort digt. Det er
sagnet, som vidner om, at den store tid
ikke er svunden; fra kjæmpens vaaben staar
endnu et glimt ud over dalen.
Naar Duggen falder over Høiens Kammer,
da lyser Vaabnet der med sære Flammer,
da vækkes Alfefolkets lette Skare
i deres Reder af den lune Vind.
De skue Glimtet, frygte ingen Fare
og drage dandsende i Høien ind.
De vaage der i Gammen og i Mag
med favre Sange og med Harpeslag:
og Droslen sidder under Birkens Blad
og horer Tonerne i Høien klinge,
og tor ei lette paa den vevre Vinge,
og nemmer taus det underhare Kvad.
Men er der gravet efter Sværd og Spær,
da vil ei Alfefolket være der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
