Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvstændighed i et fremtrædende punkt er
fornegtet fra svensk side, «ikke af det svenske
Folk, men dog i dets Midte, i Kredsen af
dets Raadslagning og med Efterklang i den
svenske Presse». De mænd, som her gaar
i spidsen, har et syn paa landenes forhold,
som tilhører den nordiske ufreds tider, da
foreningen skulde fremmes ved underkuelse,
ensidig overlegenhed, og ikke ved frihed.
Men han tør sige, «at i nordisk Aand kan
ingen Idræt kaldes større og mere
betydningsfuld end Norges ufortrødne Stræben i
at gjennemføre og vogte sin
Selvstændighed».*
I marts samme aar skriver han 0111
forholdet til Sverige i et brev til sin ven
statsraad Birch-Reichenwald, som dengang var
i Stockholm. Han taler om, at grunden nu
viger bort under den svenske agitation, som
havde troet, den havde godt fodfæste; der
er ikke længere «nogen klækkelig
Anknytning for det Lønraad, som er blevet
aabenbaret, og som den grebne Leilighed skulde
give et Skin af Retmæssighed». Men naar
nu dette veir er overstaaet — heder det
videre — hvad kommer saa? «A1 Verden
er jo i denne Tid stemt for politiske
Experi-• VI, s. .’{09. For Norden; 13. januar 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
