Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,422
menter, og vor Union, der visselig i sine
Hovedtræk passer godt til de naturligt givne
Forholde, synes nu at være truet med en
Omstøbning efter gamle og nye Forbilleder,
hvis Elementer ere af en ganske anden
Beskaffenhed. — Det italienske Problem og
det skandinaviske! Hvilken Sammenstilling!
Alle de Betingelser, som for vor
Forbunds-orden ere afgjørende, ligge udenfor
Lighedspunkterne.»
Veksten i den nationale følelse viser sig
hos Welhaven ogsaa derved, at hans sprog
blir mere norsk. «Han var i sin første
Periode saa dansk, som en Nordmand
overhovedet kunde være,» siger Joh. Storm*. I
den anden periode, fra 40-aarene af, træder
det særlig norske frem; den lydhøre kunstner
tager mange vakre ord op fra folkesproget.
Freidigst var Welhavens sind i
skandinavismens første spiretid; i senere aar
vokser hans mismod igjen. Det er ligesom alt
samler sig for at give ham tillid og mod i
firti-aarene. Han har naaet frem til fast
stilling i samfundet, og et nyt hjem har
han grundet. Og paa alle de steder, hvor
„ Ibsen og det norske Sprog. Ibsen-Festskriftet
1898, s. 155.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
