Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42<i
og mørke skygger i hans sind. I sine
senere aar træffer han paa en udflugt en
elvefisker, som har et eget drag af tungsind
over sig. Dette tungsind forklares af hans
liv ved det rislende vand, mener Welhaven.
«Thi hvilken forunderlig Magt over Sindets
Stemninger har den rislende Skov-Strøm! At
færdes ensom paa dens Bred eller paa dens
overskyggede Vande er at falde i drømmende
Tanker, og derpaa stilne hen i sit Inderste —
at standse lyttende til deris Brusen er at liave
grebet Vemodens Akkorder, uden at kunne
finde deres Løsning. . . . Under denne
Paavirkning har Folkedigtningens Aand dannet
Nøkken, med den frugtesløse Længsel og det
sørgmodige Strengespil. Gjennem
Elvefiskerens Sjel gaa disse snart kaldende, snart
dyssende Indtryk, og medens hans Higen er
vendt mod de stumme, forborgne
svømmende Flokke, lærer han at foretrække
den skyede Himmel og Regnbygerne, da
Fisket lykkes bedst, for det skjønneste
Klar-veir.» Han mindes disse stemninger saa
godt fra den tid, han selv som gut drog
opover elvene med fiskestang. Og naar han
tænker herpaa, finder han det rimeligt, at
englændernes mesterskab i elvefiskeriet «staar
i Forbindelse med deres Spleen, som ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
