Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,427
de strømmende Vande paa een Gang faar
Næring og Lindring».*
Han optog aldrig landskabet koldt i
sin sjæl; det satte ham øieblikkelig i
stemning. Hans nerver var her saa fine, at
hver afskygning i landskabet blev omsat i
stemning. Ligesom elven, der flyder ud i
landskabet, snart ligger i lys og snart i
skygge, saaledes strømmede ogsaa hans
stemninger med i lysskifte. Han tegner
elvens løb og siger:
Jeg kan ei glemme den dæmpede Sang
af Bolger og Aspeblade.
Min Sjel har fulgt med Vandenes Gang
og bævet som Elvens Flade,
og Hjertets Harpe har givet Klang.
En veksling i landskabets karakter kunde
øieblikkelig faa hans stemning til at ændres.
Han skildrer Svartediket ved Bergen, det
sorte kjern med «de døde, kolde vande» og
med evigt skyggekast fra de golde
stenmasser, og siger:
Ak, gaar du glad og lys en Sommerdag til Kjernet,
da er din Lyst med Et fra din Betragtning ijernet.
* Vasdrag og skovmarker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
