Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,430
En Flok af Duer daled ned
som Sendebud om Trøst og Fred,
hvor Smerten nylig dvæled,
og Solen var ved Blik og Kys
med Vaaren der formælet.
Ja, Dagen laa forsonet og besjelet
just, hvor den sørged nys.
Da lostes atter i min Barm
det strenge Aag af Kval og Harm,
der vilde Hjertet tynge.
Hvert bittert Nag, i Sjelen giemt,
langt bort jeg kunde slynge.
Jeg hørte Elvens Risletoner synge:
a O, lad det være glemt!»
Alt hvad der var fint og udtryksfuldt,
ligesom skjælvende i stemning, opsøgte han
i naturen. Birken er det træ, han elsker
mest. Han selv var en fin natursekst, som i
utrolig følsomhed gjengav alle bevægelser i
landskabet. Og han følte sig som en slig vekst,
naar han sad hensunken ved synet af
solnedgangen den blide, klare sommerkveld.
Og i mit Indre udbredt var
en stille Fredens Aand,
mit Liv var som en Blomst, jeg bar
udfoldet i min Haand.
Min Sjæl er rørt af Aftnens Vind,
som Birkens Gren og Blad;
jeg skuer glad i Himlen ind
og nynner dette Kvad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
