Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,429
sjæl forbunden med naturen, at han føler
sig lindret, naar sol falder over landskabet;
men hans sind er «overskygget», naar mørke
hviler over det. Naar skyer drager hen
over solen, vokser hans tungsind; naar
solen atter bryder skydækket, klares" og
lettes hans sind.
Han sidder en vaardag forstemt i den
triste gade; hans hjerte slaar tungt, hans
sind er fyldt af mørke tanker. Saa glider
et solstreif ind i hans krog, og en fuglerøst
bær sin længsel ind til ham. Det er vinket
om, hvor trøst er at linde; han vandrer
straks ud til den skovbevoksede høide, saa
rig paa minder. Han fordrer af naturen et
«mildheds-tegn», som kan hæge. Men da
han staar derude, synker modet dybere. Det
var, som dagen døde; skyer drager over
himmelen, vindens røster farer sukkende
gjennem dalen. Saa maa han med tunge
trin forlade den kjære skov og vandrer videre.
Men, som jeg 1111 tilbage saa
did, hvor ved Skoven Huset laa,
var Kgnen huldt forklaret.
Hvad Længslen nylig spurgte om,
blev nu saa sodt besvaret;
af Lysets lingle signet og bevaret
laa Mindets Helligdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
