Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
i sjælen. Men i følgende strofe sigtes
utvetydig til den «ydre» kirke.
Nu lyder gjennem Tidens Virken,
med Varsler dette Sagn igjen;
thi nu gror Skoven stærkt om Kirken,
al Verdens Væxt omstimler den.
og stor er Glæden over Skoven,
der stiger mægtigt i det Blaa.
og brammer selv med Lys fra oven,
som for paa Helligdommen laa.
Det er ogsaa synligt, hvorledes hans
tro paa kunstens kraft er gaaet tilhage.
Medens han tidligere fremhævede det
mægtige i kunsten, dens kraft til samling af
det splittede i samfundet, er det nu dens
bristende evne, som paatrænger sig ham.
Mod den tvil, som ligger kuende over tiden,
er kunsten afmægtig.
Betragt da Nuet nied den kloge Slægt,
hvori dit Verk skal leve og fornemmes:
den skrider frem og hæver Nakken kjekt,
men har et Sind, der vakler og forstemmes,
og bærer hemmelige Angsters Vægt.
Mod dette Aag, som er paa Slægten lagt.
og mod dens Irren gjennem Tvivlens Ode,
i Nag, Forventning, Skuffelse og Brode,
har Poesien ei annammet Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
