Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed.
komme Hukommelsen til Hjælp, satte i Vers, omtrent som man en-
gang ved latinske Vers søgte at indprente sig det rommerske Sprog-3 ·
Regler. Det er da indlysende, at den første Samling er den vigtigste,
og at den sidste især kommer i Betragtning-· forsaavidt den tjener til
at oplyse og suldstaendig·giøre hiin. ’ ,
Det maatte synes besynderligt, om nogen nu vilde spørge: Og
hvortil nytte da disse gamle Bøger? Spørgsmaalet vilde nemlig være
det samme som: Hvortil nytter overhovedet mythologisk Kundskab?
Og hvad have vi Nulevende at gjøre med vore Fædres Trox Men
Granskningen anspores her endnu i Særdeleshed ved disse ældgamle ·
Mindesmoerkers tilsyneladende Dunkelhed. Hvor meget der end hidtil
er tænkt, sorsket og skrevet, ja daglig skrives derom, synes man endnu
ikke at være kommet paa det Rene med deres Indhold, og næsten
hver ny Forfatter fremstiller nyeAnskuel«ser. Af saadanne-Systemer
har man anvendt: et historisk, i Følge hvilket Guderne engang vare
Mennesker, som viste deres Samtidige Velgjerninger eller vel endog,
som nogle ville, salskelig udgave sig for Guder, og i begge Tilfælde
dyrkedes som saadanne efter deres Dodz et geograsisk, i Følge hvilket
de guddommelige Væsener, som Mytholosgien omtaler, engang vare
virkelige Folkeslag paa Jordens og Mytherne altsaa Minder om Be-
givenheder, som vare forefaldne ved Forbindelser eller Krige imellem—
disse Folkz et astronomisk, i Følge hvilket det- sornemmelig var de
Gamles Forestillinger om Verden, dens Oprindelse og Himmellege-
mernes Forandringer, med alt hvad der i Menneskets Liv ashrenger
deraf, som de indklædte iMythernes mystiske Former, as hvilke altsaa
Grundideerne igjen, naar Forskningen ikke trættes,"atter lade sig ud-
viklez et sysisk, efter hvilket det ikke saa meget var Naturens Foran-
dringer i det Store, som snarere de enkelte Stoffers Forbindelser,
Kamp og Strid, som de Gamle vilde fremstille i deres Mytherz
endelig et allegorisere.nde, enten ’saa,« at Guderne vare at betragtes som
personitirerede Væsener, saa at snart Menneskets Forestillinger og
Følelse-r, snart Naturen blev allegoriseret, eller saa, at det egentlig
ikke var Mennesket i Almindelighed eller Nordboen i Særdeleshed,
som fremstilledes under personisirerede Former, men derimod hele Ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
