Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den oldnordistke Literatur-o Omfang og Vigtighed-. 5
dens Historie, ja endog de fjerneste Folkeslags Karakteer og Begiven-
heder. Af disse Systemer have de Gamle selv ved enkelte Ytringer
og Sammenstillinger givet Anledning til det historisk:geograsiske og det ·
astronomiske, hvilke derefter af Forfattere hos os paa ny ere optagne
og fremstillede i den Sammenhæng de rimeligviis kunne have; men
det er let at skjønne, at de kun i enkelte Tilfælde kunne være gyldige
· og ingenlunde anvendelige paa det Hele-. Det fysiske har en Forfatter
iTyskland opfattet og anvendt saa barok, at der ikke blandt rolig Proo4 «
vende kan være Tvivl om dets Urimelighed. Den nordiske Mythe-:
logi antager tre lige hoie guddommelige Væsen-en den Høie, den «
ligesaa Høie, og den Tredie,— og hvad mener man vel, at disse tre
betegne? De tre materielle Grundvæsener, Svovl, Kvargsolv og
Salt. Mythologien angiver en anden Tres-Eenhed, Brodrene Odin,
Vile og Ve, hvad andet kunne da de være, end de tre Verdenslove:
- Tyngde, Bevægelse og Slægtskab, hvilke igjen falde- sammen med- hine
tre: Svovl, Kvægsolv og. Salt. Tordenguden Thor er naturligviis
det elektriske Stof, hans Beelte altsaa den elektriske Kondensator, og
hans Jernhandsker fortræffelige Ledere; naar de Gamle fortælle os
saa meget om denne Guds Reise til Grjotungaard, faa vilde de deri
ikkeskildre andet, end Elektricitetens Virkning i Plan-teverdenen, og
de handlende Væsener betegne Forstening, Kulstof, Suurstof, Mag-
neten o. d. l. For fordomsfri Læsere gjendrive disse Ideer sig selv,
naar de blot fremsættes Men den verdenshistoriske Udtydning vil
ligesaa lidet kunne bestaae, forsaavidt den tillægger de Gamle en
ethnografisk Betragtning, sont de ingenlunde havde Leilighed til at an-
stillez og ingen Forklsaringsmaade kan vel i Almindelighed antages for
gyldig, naar den laa og maatte ligge aldeles udenfor de Gamles
Forestillings- og Kundskabskredsz enhver anden er en ny poetisk Ve-
handling as Edda, hvis Værd det ikke tilkommer os her at bedømme,
hvor vi kun tale om de Gamle selv og ikke om- den Maade, hvorpaa
deres Forestillinger kutinesorandres eller, om man vil, sorskjonnes.
Til at forklare Edda horer uden Tvivl væsentlig at betragte den af
og i Overeensstemmelse med sig selv; forst da kan der ogsaa blive
Tale om dens videnskabelige Værd-» om dens Vigtighed som et Led i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
