Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed.
der aabenbare sig i Sprogetz naar det i denne Henseende har faa til
Mage, og overgaaes af ingen." Man er Vel enig om, at dette-er
Tilfældet med tvende europæiske Sprog, det græske ogdet oldnordiske.
Begge have de nok i sig selv, behøve hverken fremmede Ord eller
fremmede Former, have begge udviklet sig ligesom afsig selv, og ere
voxne til Ved egen Kraft; begge have de en kunstig, næsten indviklet,· —
og dog skjøn og regelrnaessig Bygningz begge erede endelig, skjøndt
længst ud«dode, endnu som levende til i Dottresprog, der ligne Olde-
moderen op ad Dage, saa at hendes oprindelige, naturlige Fagter og
Færd let kan gjenkjendes under den lettere og tildeels sinere Dragt,
de have isort sig. Det hører virkelig til et af de mærkel»ig·ste Fæno-
mener iSprogenes Historie, at tvende saadanne Tungemaal, fra hvilke
næsten alle øvrige i Europa enten nedstamme eller med hvilke de dog
ere nærbeslægtede, have kunnet vedligeholde sig saa troe og uforvanskede,
» det ene langt nede i Syden, det andet hoit oppe i Nord. Men endnu
forunderligere bliver dette Fænomen, naar man stiller dem sammen-
naar man overtyder sig om, at de, hvor langt de end nu ere vandrede
bort fra hinanden, dog ere som tvende Søstre af een Moder, og have
den mest paafaldende Lighed i Dannelse og Udvikling. Med Hensyn
til Sprogkundskab i Almindelighed bliver derfor Studiet af det oldnor-
diske Sprog af megen Vigtighedz dette behøver nu ikke mere at bevises,
detierallerede erkjendt. Ligesom den gotiske Folkestamme udbredte sig
fra det sorte Havs Kyster til Jslands Jokler, saaledes har ogsaa een
og samme Sprogstamme udbredt sine Grene over alle de mellemlig-
gende Landez fra Mesogotisk kan man igjennem de slaviske Sprog
forfelge denne til Allemaiinist, Franiisk og flere over- og nedertydske
Dialekterz fra disse igjennem Angelsaxisk og dets nyere Affodninger
til det Sprog- som engang taltes over hele Nordem og som vi mene,
naar vi tale om Oldnordisk eller gammel Islandsk. Dette Sprog
M kaldte nemlig de gamle Islændere selv ofte, maaskee endog sædvanligst,
« dansk Tungeldiinslct1’mgec)’ vel ligesaa ofte norsk Maal (no1«kæna,
’1101«ræntmeil), og endelig Jslandsk (v01«t mei1), og de erkjendte saale-
des ingen væsentlig Forskjellighed imellem Sproget paa Islandk paa
Norges Fjelde og paa Danmaris Sletterz man behøver kun at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
