Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den oldnordiske Literatnrs Omfang og Vigtighed. 21
tragte det ’nuværende Svenske, sor at overtyde sig om, at ogsaa dette
·i sin ældre Skikkelse ligesaa fuldt som det øvrige Nordens Sprog
kunde gjøre Fordring paa dette Slægtskab. Dette ældgamle Maal
bliver det da nodvendigt at kjende, og ikke blot overfladisk, baade naar
man vil urrdersogeSammenhængen af de øvrige gamle gotiske Sprog,
og naar man nogenlunde grundig vil forstaae de nyere.
Dette vil dog kun de erkjende, som ikke holde sig til Overflader
men soge at trænge ind til al Videnskabs dybere Grund. Der gives
.i Almindelighed to Maader, paa hvilke Sprog kunne studeres, en me-
kanisk, ved hvilken det blot kommer an paa, ved Øvelse atfgjoresig
« bekjendt med Sprogets Former og passende at kunne anvende dem «
kovereensstefmmende medSprogets Brugz en anden, den videnskabelige,
ved hvilken- det kommer an paa at kjende Sproget, ikke blot som-. det
er,»men ogsaa-dets Grund, ikke blot de nuværende Former, men og-
saa deres Oprindelse, de Forandringer de i Tiden have unsderga«aet, og
«den» Maade, hvorpaa de have erholdt deres nsuværende Skikkelsez med
eandre Ord, det kommer an paa ikke blot at kjende Sprogbrugen, men
ogsaa dens Aarsag og de Betingelser, under hvilke den bør finde Sted-
ikke blot at anvende den, men at kunne kritisk angive og. oplyse Rig-
tigheden af denne Anvendelse. —Ved den-første Maade lærer man
»-Sproget, som Barnet lærer det, man snakker efter; ved den anden-
— . tænker man selv, og dette kan ikke skee uden ved sorberedende Kundskab
og vedvarende Gransskning«. Begge Maader adskille sig overhovedet
saaledes som al anden viden-skadelig Adsaerd skiller sig fra Gjenta-
gelse af det alle vide, og forholde sig som den Lovskyndiges dybere
Kundskab, der omfatter Lovenes Indhold fra den ældre til den nyeste
Tid, forholder sig til den blotte Praktikers Routine, hvis Blik ikke
seer ud over mere end den gjældende Lovs eneherskende Ord. Spro-
get er en Naturgjenstand; derfor kan begge disse Maader ogsaa pas-
sende sammenlignes med Plantekundskabz den første med den mekaniske
Viden, at kunne ved oftere Betragtning give hver Planste sit Navn,
og ligesaa mekanisk, kun ved Hjælp af Hukommelse og ydre Sandser-
’atkunne henfore den til et allerede dannet ogudviklet System; den
anden med den udstrakte og gjennemgribende Kundskab, ved hvilken
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
