Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og de forunderlig ildfulde, gjennemborende øine,
overraskede mangen en gang de besøgende ved sin rungende
latter, ikke mindre end ved sin fine, selskabelige takt, sin
aabne modtagelighed for nye indtryk. Englænderen Aylmer
Maude blev forbauset over i den gamle vismand at finde
en ivrig nybegynder i lawn-tennis, et spil, hvori han,
skjønt nærsynt, overvandt øvede modspillere ved en
merkværdig raskhed i sine bevægelser. Han var ogsaa til det
sidste en ivrig schakspiller, som dog midt i et spændende
spil kunde taale, at han blev afbrudt, og have øie for sine
pligter som vært mod det øvrige selskab. Han blev
bedstevenner med Aylmer Maudes børn ved at lære dem at
lage indviklede papirfugle, som kunde slaa og baske med
vingerne. Som dyreven og fuldt udlært rytter var han
forfærdelig glad i sin gamle ridehest af ædel race og, efterat
han i nogen tid med tungt hjerte havde givet afkald paa
den og ombyttet den med en yderst tarvelig gamp, for ikke
at nyde nogen forret fremfor bønderne, vendte han dog
efter nogen tids forløb tilbage til sin gamle hest, fordi den
— som han sa’ — „jo dog nu var blit saa gammel“. De to
gamle venner kunde ikke undvære hinanden. Men
samtidig lærte han sig i sin alderdom til at gaa paa cykkel
og var meget stolt over at vise en av sine venner,
hvordan han skulde ride uden at holde sig fast med
hænderne. Han red forøvrig i mange aar paa en af sine
sønners veltjente, men aflægse cykkel, og da gode venner i
Moskva havde kjøbt ham en ny, skinnende blank maskine,
havde han stor lyst paa den, men kunde dog, da det kom
til stykket, ikke forsone det med sine principper at kaste
vrag paa den gamle.
Han var ingen forpint middelalderlig selvplager, denne
Ruslands strenge profet, hvis aasyn og hvis mægtige harme
over sin samtids kultur stundom minder om Michelangelos
Moses. Han var en, saa at sige mangfoldig mand, et
overmaade fint sammensat menneske, i hvem et rigt spil
af hinanden krydsende og ofte bekjæmpende kræfter
frembragte en for overfladiske eller uvenlige betragtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
