Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
20
hjælpe sine 700 livegne. Men han blev skuffet over de
smaa resultater, ligesom fyrst Dimitri Nehludov, helten i
„ Godseierens morgentimer“, der forgjæves søger at vinde
de livegne bønders tiltro og forene evangelisk kristendom
med den stilling at være adelig godseier, — en modsigelse,
som Tolstoi først senere blev fuldstændig klar over. Des
illusioneret som filantrop og skuffet over bønderne, men
især over sig selv, som havde delfaget i den fornemme
ungdoms letlivede erotik og paadraget sig gjæld i kortspil,
drog han til Kaukasus, ligesom Olénin i Kosakkernea, for
at leve billig og haardført og betale sin spillegjæld. Her
var han med i felten som kadet, gik paa jagt, deltog efter
evne i officerernes drikkelag, forelskede sig i en kosak
skjønhed (som dog ikke vilde have ham) og drømte om at
vende tilbage til naturlivet som en oprigtig elev af Rous
seau. Det var ogsaa her, han vandt sin første literære
berømmelse, gjennem „ Barndom“ og Gutteaar“, medens
han samtidig drømte om at vinde St. Georgs-korset paa
valpladsen og naa frem til at blive fløiadjutant. Da Krim
krigen brød ud, drog han til krigsskuepladsen, til Sebasto
pol, hvor han muntrede hele batteriet med sine fortællinger
og viser, deltog i forsvaret paa den farligste post, den be
rømte fjerde bastion, og blev for sin tapperhed anbefalet
til St. Georgs-korset, men fik det ikke, paa grund af sine
satiriske soldater-sange, som snertede den høistkomman
derende, de to storfyrster og selve tsaren; men tog sit
mon igjen ved at vinde verdensberømmelse gjennem sine
psykologisk-realistiske skildringer af Sebastopols beleiring,
hvorved krigen gjennem en stor digter tabte sin poesi. I
mangel af at blive fløiadjutant og general — han blev nem
lig ikke forfremmet til mere end løitnant — drømte han
fra nu af om at blive wlitteratur-general“.
Han bosatte sig i St. Petersburg, hvor han nød det
høiere selskabsliv som en ung berømt forfatter, godseier
og greve og en af heltene fra Sebastopol. Men deltagelsen
i selskabslivet, med dets letsindighed og parasitiske nydelses
liv, voldte ham en dybere og dybere sindslidelse, en art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
