Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26
i strid med kristendommens klare bud. Og han saa det
russiske samfund stadig udvide sig gjennem krig, gjennem
brodermord, trods Herrens femte bud. Han saa kulturen
føre med sig alle slags laster, vellyst og havesyge, ikke
(som hos dyrene) som selvbegrænsende, men som alt
opslugende lidenskaber.
Da vendte han sig til kirken og de gamle hellige skrifter
efter hjælp, han som ligefra sit attende aar nærmest havde
været fritænker, omend ikke uden fromhed. Han vendte
sig først til den ortodokse russiske kirke, og da den for
en stor del gav ham stene for brød, til selve de gamle
hellige skrifter, som han delvis havde studeret i sin ungdom,
— til Kinas Laotse og Hinduernes Buddha, til Koranen
og Bibelen ; og den sidste især begyndte han af al kraft at
studere i grundsproget. I det nye testamente fandt han et
lys for sin vei. Nu først troede han at forstaa bjergpræ
kenens enkle lære, han troede at finde nøglen, som var den,
at ordene var aldeles ærlig og bogstavelig ment og ikke
bestemt til at bortfortolkes som allegori eller østerlandsk
overdrivelse.
Han læste først evangelierne opmerksomt igjennem i
sin helhed og forsøgte at fastholde alt det, som var fuld
stændig klart og greit, og som gav gjenklang i hans livs
erfaring og i hans hjertes behov. Han afmerkede disse
steder med blaa blyant i margen, for at samle al sin opmerk
somhed paa denne levende kjerne i de hellige skrifter. Og
ved ligesom at trække en snevrere og snevrere ring om
det væsentlige og det, som hørte organisk sammen og dan
nede et levende hele, kom han til at se ur-kristendommens
lære springe frem i høit relief og med lysende skrift, i
form af bjergprækenens fem store leveregler: Kristi fem
bud, som forekom ham at stemme vidunderlig med den
menneskelige fornuft og med vor erfaring om, hvad der
giver den dybeste følelse af lykke. De fem bud er
disse:
1. Bliv ikke vred paa din bror, det vil sige: ikke paa
noget menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
