Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
ningen. Ja, det er jo sandt,“ sagde kjøbmanden til opvarteren,
Jeg gav dig et tyve-rubelstykke. Lad mig faa veksle
pengene tilbage.“ Der blev stort opstyr. Og endog verten
troede, at det var opvarteren, som var en bedrager. Thi
ingen kunde jo mistænke den fornemme kjøbmand. Op
varteren vendte sig da til Retfærdigheden og bad om hjælp
hos ham, som jo havde seet, hvorledes det hele gik for
sig. «Desværre,“ sagde Retfærdigheden, Jeg kan ikke
sige noget, siden jeg har været hans gjest og spist hos
ham.“ Saaledes kan heller ikke du fortælle hele sand
heden,“ sagde de to bonde-digtere til Tolstoi. Og de vendte
om og gik hjemover igjen. Og Tolstoi gik skuffet og be
drøvet ind i sit hus.
Saa fortæller Sergius Persky, som tror, at Tolstoi her
gjengiver en virkelig oplevelse. Men jeg er tilbøielig til at
tro, at hele dette møde med de to bonde-digtere er en
parabel, som Leo Tolstoi har digtet eller omdigtet, som et
svar til sin strenge kritiker Dimitri Meresjkovski og andre,
som havde bebreidet ham, at han fremdeles boede hjemme
hos sin hustru og sine børn og ikke gjorde fuldt alvor af at
flytte bort til et ukjendt sted og blive ene og alene simpel
bonde. ,Ja,“ svarer Tolstoi gjennem denne lille fortælling.
W I har saa fuldstændig ret til at ringeagte mig. Jeg duer
ikke til at være Ruslands helgen. Men helst vilde jeg
blive ydmyget og irettesat af bønder, som disse to gamle
fortællere og sangere.“ Og han laaner sine kjære bønder
ikke alene sit høieste livs-ideal, men ogsaa sin ypperste
digter-gave. Og den skjønne lille parabel, som han selv
(antager jeg) har frit omdigtet paa en af sine lange, en
somme rideture eller fodvandringer, eller medens han hjalp
en eller anden nabo med kropsligt arbeide, skjænker han
bort til de to bonde-digtere.
Han synes at mene, at hvad han selv gjør af godt, det
er bare pusleri. Han holdt i lang tid op med at give
penge til alle de tusener, som bad ham derom, mundtlig
og skriftlig. Thi nærsagt fra alle lande strømmede der ind
tiggerbreve til Leo Tolstoi. Penge eiede han heldigvis ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
