Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
48
Før havde han ikke havt hjerte til at forlade hustru og
børn. Saa længe han kunde være dem til hjælp, indvirke
paa dem gjennem daglig suggestion, muligens vinde en og
anden av dem over til sit syn paa livet som Marja, hans
anden datter, igrunden ogsaa Tatjana og især den yngste,
Alexandra og sønnen Ilja, eller ialfald drage dem nær
mere (hvad han faktisk gjorde med dem alle), — saalænge
troede han ikke han havde ret til at forlade dem. Hans
strenge kritikere fik sige, hvad de vilde. Men nu, da bør
nene var voksne og hans hustru var urokkelig rodfæstet i
sin livsanskuelse, som aldrig kunde blive lig hans, nu syntes
han at han maatte forlade dem for at leve i ensomhed.
Hans hjem var jo blevet et valfartssted for turister fra
alle lande, og han selv Ruslands største seværdighed, som
baade beundrere og strenge kritikere vilde se og studere,
fotografere og fonografere, hente kraft fra eller blot reise
indtryk, penneføde, avisstof. Han, den gamle løve, «Leo“,
var blevet løvejægernes bytte.
I virkeligheden er det forbausende, ikke at Tolstoi til
syvende og sidst forlod sit hjem, men at han holdt ud saa
længe. Han reiste jo ikke blot fra sin hustru og sine børn,
men fra et sted hvor han var paa udstilling, — fra et museum,’
hvor han var den store kuriositet, og hvor han paa den ene
side havde det alfor bekvemt og trygt i forhold til sit livsideal
og paa den anden side aldrig fik fuld ro til at tænke og
leve rigtig efter sit sind. Der randt en ustanselig strøm
af mennesker gjennem dette hus, og strømmen stevnede
altid lige imod ham, sigtende paa ham med fotografi
apparat, fonograf eller kinematograf! (Om nytten af at han
blev foreviget gjennem disse instrumenter skal han have
været temmelig uenig med sin hustru). Et ikke ueffent
emne for en komedie og kanske en ikke helt forkastelig lod
for en sjæleskildrer, men trættende i længden, eftersom
han blev gammel. Hvad har ikke den mand alligevel orket,
før han gik træt!
Imidlertid tror jeg ikke han længtes efter ensomhed
alene, men næsten lige saa meget efter samfund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
