Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
73
maattet bestige den romerske krigs-morals frygteligste pine
redskab med Jesus, bæreren af den store jødiske Messias
tanke og aandelige hersker-drøm, menneske-sønnen“, som
altid vil staa som en af menneskehedens aandelige be
herskere.
Friederich Nietzsche, en stort anlagt natur, som under
indflydelse af en uhelbredelig sygdom fandt en lindring og
lise i at stille sandheden paa hovedet, kakbr oldtidens høieste
hersker-tanke for slave-moral“ og betegner den nærmere
som laede-nemin em-moralen, eller den moral: „ du skal
ikke tilføie noget menneske skade“. Mon det var en til—
sløret erindring fra Platon, som dukkede frem i den forhen
værende græsk-lærers fantasi og i hans syge sind blev for
underlig fordreiet eller vendt om paa vrangen ? Den samme
Platon, som i skriftet n Gorgias“, endnu traditionsbundet,
havde hævdet, at en uretskaffen fiende helst burde hindres
fra et blive et godt menneske, nemlig ved frihed for straf,
— han hæver sig i dialogen w Kriton“ og i det store verk
om „Staten“ op til den sublime, for ham selv overraskende
tanke, at en god mand kan ikke ville tilføie selv et ondt men
neske noget ondt. Den, som gjør sin modstander nogen
skade, gjør ham derved til et daarligere menneske. Men
det er ikke det gode menneskes sag at gjøre noget
menneske værre, siger Platon.
Havde Nietzsche, den lærde græker, overseet dette sted,
som paa græsk jordbund grundlægger laede-nemin em
moralen ? Eller havde han bevaret disse ord i sit hjerte, men
faaet dem ombøiet af sjælelig sygdom paa lignende maade,
som hos enkelte syge selve smags -sansen blir ombøiet til
en pervers drift til at nyde de mest modbydelige stoffe?
I hvert fald er det merkeligt, at Friederich Nietzsches
„ omvurdering“ af moral-værdierne endog i selve udtrykket
vender et af de genialeste steder hos Platon om til sin
modsætning, — gjør det til en lav moral ikke at ville skade
noget menneske.
Det vil, tror jeg, komme til at staa som baade ufor
staaende og pietetsløst overfor den syge tyske digter-tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
