Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
78
den nyeste tids digtere, og blandt dem de to største personiig
heder, Tolstoi og Bjørnson, ud fra et dybt menneske
ligt instinkt har forkyndt fredsmoralen, baade i afhandling
og levende digtning. Ingen har som disse to blandt nutidens
digtere uvilkaarlig og ud fra sin egen naturs behov for
herliget menneske-godheden eller evnen til at omslynge
andre mennesker med sin selvopholdelsesdrift, som den
sterkeste magt i naturen. Godheden, som i store gamle
kultur-tider af geniale vismænd blev ophøiet over alt andet
i verden og sat som en evig guddom paa verdens konge
trone, som den eneste magt, der kan herske over alle andre
magter, — er af alle tiders største digtere uvilkaarlig skildret
og oplevet som den høieste kraft i den menneskelige natur.
At der ogsaa i vor tid, midt i kolonial-rovpolitikens og
den uegte herre-morals glanstid, har været første rangs
digtere, som af sit ganske hjerte har forkyndt og forher
liget menneskekjærlighedens magt, dette, mener jeg, vil vise
sig at være til større hjælp for fredssagen end mange kon
gresser og resolutioner tilsammen. Skal krigen for alvor
bekjæmpes, maa den først og fremst opsøges i sine dybe
rødder i sjælelivet, og her er det, at de store psykologiske
menneskeskildrere er uvurderlige forbundsfæller.
At Rusland midt i en stor krigstid og under forsøget
paa at erobre en halv verdensdel, — i en af sine tapreste
officerer fra Krimkrigen fandt en uforlignelig fredens- og
kjærlighedens apostel og tillige sin største digter-personlig
hed, dette vil vel staa som et af de merkeligste træk i den
nyeste tids historie. Det „ hellige Ruslands“ mest høit
flammende livsytring i denne tid var ikke rovkrigen, men
en harmfyldt protest imod enhver form af krig.
Dette, det skjønneste træk i det store russiske erobrings
riges kultur, minder om det største træk i de anlike
erobringsrigers blomstring: af den verdenserobrende ærgjer
righed fremgik, gjennem smertefuld erfaring, den høieste af
alle hersker-tanker: udvidelsen af det enkelte menneskes
livsvilje til en verdens-omsorg ; drømmen om et broder
skabets Guds-rige paa jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
