Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
80
skyver tilside eller udskiller de bestanddele, som han ikke
har brug for; nemlig især troen paa djævle eller dæmoner
og forestillingen om en nær forestaaende dommedag eller
verdens-katastrofe, hvortil kommer, at hans Guds-opfatning
er i nogen grad pantheistisk.
Bortseet herfra, har Tolstoi med en stor digters klar
syn rettet opmerksomheden netop paa det væsentlige i
den oprindelige kristendom og draget dette væsentlige og
eiendommelige indenfor den rette synsvidde, medens han
lod alt det øvrige vige tilbage i disig fjernhed. Dette er jo
netop en side ved digterens synskunst, at han formaar at
drage de karakteristiske og indbyrdes beslegtede træk sam
men og stille dem ni focus“, medens de uvæsentlige træk
fordunkles eller endog ganske forsvinder. En klarøiet
kunstner er Tolstoi ogsaa i sin rekonstruktion af den
del af den oprindelige kristendom, som for ham er den
væsentlige.
En egte kunstner er han, men ikke en videnskabsmand.
Det kan neppe siges, at Tolstoi besidder nogen sterkt
udviklet historisk sans. Hans steile og dogmatiske hæv
delse af ur-kristendommen, med fradrag af flere vigtige
bestanddele, hænger sammen med, at han ikke har seet
bjergprækenen i historisk perspektiv, som det sublimeste
udtryk for den store, epokegjørende modbevægelse mod de
antike erobringsrigers krigsmoral.
Heller ikke har han seet, at den oprindelige kristen
dom, med al sin modstand mod krigs-moralen, dog endnu
hang fast, gjennem en enkelt seig rod-trevl, ved den gamle
krigs-religion, nemlig gjennem troen paa en stor verdens
kamp mellem lysets og mørkets magter, mellem Gud og
Satan, som endog kaldes „denne verdens fyrste“.
Tolstoi har neppe været sig klart bevidst, at han i sin
Guds-opfatning afviger temmelig sterkt fra de første kristne,
forsaavidt som han opgiver den sen-jødiske (muligens fra
Perserne laante) dualisme og nærmest slutter sig til de
gamle græske stoikeres og nyplatonikeres pantheistiske
Guds-begreb, som væsentlig stemmer med den hinduiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
