Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 3. Tolstois religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
HSJELLSB!BLI&THf “
det guddommelige. Menneskets gradvise udvikling og
vekst i gjensidig hjælpsomhed og mere og mere omfattende
forsorg er menneskets Guds-tjeneste, — vort liv som det
guddommeliges virkeliggjørere paa jorden. Alt vort arbeide,
naar det gjøres i kjærlighed til andre og for at lette andres
arbeide, — nemlig derved, at hver af os selv tager paa sig
den størst mulige del af det arbeide, som skal og bør gjøres
for livets ophold og fremgang, — alt saadant arbeide blir
en Guds-tjeneste; det gjør os til godheds-aandens arbeids
folk her paa jorden.
Denne merkelige og storstilede religiøse opfatning af det
menneskelige arbeide, endog det allersimpleste, blir mere
let forstaaelig, naar vi erindrer, at Tolstoi havde levet sin
barndom og ungdom og en stor del af sin manddom inden
for den russiske overklasse, og lidt efter lidt havde lært at
afsky den ting at lade underklassens mennesker, tjenere og
dagarbeidere, udføre mest mulig af det tunge og brysomme
slid, medens overklasse-mennesket ofte søger at nyde den
størst mulige andel af arbeidets frugter. I modsætning her
til mener Tolstoi, at den, som, omend blot delvis, er social
parasit eller tager imod mere arbeidshjælp af andre, end
han selv yder andre, — han gaar glip af det sande, det
guddommelige liv, kjærlighedslivet, den mere og mere alt
omfattende velviljes liv.
Den derimod, der ikke lever for sin egen egoistiske
livsnydelse (som bringer skuffelse og selv-indsnævring),
men vier sit liv til verdens-tjenesten, eller til at tjene
verdensviljen, han søger ganske naturlig at yde mere
end han nyde r, hjælpe mere end han hjælpes. Saa
gjør jo faktisk enhver normal mor og far overfor sine
børn, saa gjør enhver overfor den, han virkelig elsker;
saa gjør den virkelige høvding og fører overfor sit folk,
— han paatager sig det størst mulige arbeide. At gi ve
mest mulig, sætte ind i menneskenes fællesliv hele sin
naturs kraftfylde og rigdom, det er at leve livet, det gud
dommelige, det skabende liv. Parasiten derimod, den
sociale parasit, nydelses-jægeren, som vil høste ogsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
