Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
102
Dragen er døden, de to mus er tiden, den hvide dag
og den sorte nat, som afvekslende gnaver paa hvert men
neskes livs-rod, medens livsglædernes honning-draaber kan
beruse os for en tid og bringe os til at glemme, at vi en
gang uvægerlig maa dø.
Efterat Leo Tolstoi havde arbeidet sig op til et høide
punkt af livslykke, som familiefar, som rig godseier, som
digter, netop da var det, at livsberusningen begyndte at
svinde. Han havde naaet den høieste jordelykke, — der var
ikke mere at naa eller at vente. Hvordan har da han
formaaet at redde sig fra fortvilelsen?
Der er neppe noget merkeligere træk i den sidste
menneskealders historie end dette, at dens to mest polært
modsatte aander, Tolstoi og Nietzsche, begge var
elever af Schopenhauer og begge i en hel række af
aar kjæmpede en heroisk befrielses-kamp for at over
vinde Schopenhauers livs-fornegtende filosofi. Den legem
lig og aandelig syge Friederich Nietzsches selvopholdelses
kamp er neppe i sin art mindre heroisk end den store og
robuste russiske digters. Disse to forfatteres livs-filosofi
er saa diametralt modsat, netop fordi de staar paa en
maade paa samme linje, de har begge kjæmpet sig frem
til livs-,,bejaelsen“, men ved at gaa i stik modsat retning.
Friederich Nietzsche, som var stolt af at stamme fra
gammel polsk adel (det ædle polske folk har jo forøvrig
neppe udmerket sig allermest ved sin adel) valgte det, som
han ansaa for en adelig, en aristokratisk løsning af pro
blemet. Han berusede sig ved at sætte sig paa hersker
aandernes plads, Cæsars eller Napoleons; han gjenoplivede
Heinrich Heines og de middelalderlige pantheisters tanke
om mennesket som et overmenneske, en gud paa jorden.
Midt i sin allerdybeste fortvilelse rettede Friederich
Nietzsche sig kneisende i veiret som en allivets konge.
Han blev ét med Zarathustra, livstroens profet. Han, den
ulægelig syge, blev den store livs-fornyer, en ny Messias;
han reddede sig fra Schopenhauer og fra sin egen forfær
delige vanskjæbne ind i den pragtfuldeste form af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
