Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
104
moral som en selvpinsel. Han begyndte tvertom mere og
mere at nyde den som en svulmende magtfølelse, —
eftersom hjerne-sygdommen ved en sagte ild udbrændte
hans finere etiske fornemmelser og gjorde ham i nogen
grad moralsk følesløs. Magthavere som Cesare Borgia
og de store, „ensomme“ rovdyr blev hans mønstre, — i
begyndelsen kanske paa trods, idet han udslyngede para
dokser istedenfor eder, mod filistre og spidsborgere, men
lidt efter lidt, som det synes, i fuldt alvor. Paradokserne,
en digter-filosofs smertestillende midler, blev til fikse
ideer.
Den berømte tyske kemiker og tænker, professor Wil
helm Ostwald, Nobel-prisvinderen, siger i en afhandling
fra 1904, som er optrykt i hans sidste interessante verk,
nDie Forderung des Tages“: Af de i 1900 udkomne
samlede breve fra Friederich Nietzsche fremgaar en kjends
gjerning, som ved første øiekast var mig yderst paafaldende.
Medens ældre breve er fulde af klager over hans livs
forhold, hans sundhed osv., hører disse klager i nogle aar
før hans aandelige nedbrudthed op og viger pladsen for
en frydefuld, ja dithyrambisk stemning, og det endskjønt
hans helbred blev altid slettere og heller ikke hans ydre
forhold viste nogen forbedring.“
«Senere har jeg“ — fortsætter Ostwald — erfaret, at
det her dreier sig om en almindelig fremtoning [almindelig
og høist ualmindelig, vilde jeg tilføie]. Den progressive
paralyse, hvortil Nietzsche var hjemfalden, frembringer med
stor regelmæssighed den slags lykkefornemmelser hos
patienterne. Slige syge føler sig almægtige; de anser sig
for en eller anden udmerket personlighed og har stadig
den følelse, at de blot behøver at ville for at udføre
store bedrifter eller opnaa store nydelser. Aarsagen ligger
efter professor Ostwalds skarpsindige forklaring deri, at
den progressive paralyse eller hjerne-lammelse, en følge
af den store kjøns-sygdom, bringer «modstands-fornem
melserne“ (eller følelsen af, hvad der hindrer vor livsvilje)
til at svinde. Og lykkefølelsen beror ikke paa livsenergi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
