Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 5. Tolstoi om „Hvad er kunst?“ Tolstoi om Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
121
Men naar han lægger omtrent al vegt paa, at kunstverket
er et middel til at overføre sindsbevægelser til andre og
derved laane menneskene drivkraft til handling, da er det
samfundsreformatoren og menneskevennen, som har ordet.
Tolstois bog er ikke en fuldstændig tilfredsstillende be
svarelse af spørsmaalet: Hvad er kunst?“ Men den
indeholder en ypperlig besvarelse af det spørsmaal, som
særlig har fængslet den store digterhøvding : Hvad er de n
kunst, som vi nu har mest brug for? Og hvad hjælp kan
kunsten yde os til at fornye menneskenes liv?
Den eneste kunst, som i tiden efter 1881 interesserede
Tolstoi, var en ny religiøs kunst. Al anden nutidskunst
bedømmer han overmaade strengt og for en stor del uret
færdig, selv om der er mange blinkende og gjennemborende
sandheds-lyn blandt hans strenge domme over nutidens
overklasse- og nydelseskunst. Hans lille skrift om Shake
speare er dog alt i alt et af hans svageste arbeider.
Svagt især ved mangelen paa evne til at se Shakespeare i
historisk perspektiv.
At Tolstoi, som en anden af det nittende aarhundredes
allerstørste kunstlærere, englænderen John Ruskin, vil
have kunsten til at slutte forbund med nutidens høieste.
mest videnskabelig oplyste religiøse trang, er ganske vist
et naturligt ønske, som mange af det forløbne aarhundredes
største kunstnere har delt. Tolstois ensidighed ligger neppe
heri, at han vil have kunsten til at arbeide broderlig sam
men med videnskab og sand religiøsitet. Han har efter
mit skjøn ret i, at nutidens kunst har udviklet sig mindre
naturlig ved at isolere sig og skille lag med den religiøse
trang. Men han indsnevrer dog sit syn paa kunsten, naar
han alene retter opmerksomheden paa dens evne til at
levere drivkraft til reformarbeidet.
I sit udsyn baade over videnskab og kunst er det, som
om han staar tilrors ved et skib, som det er ham et livs
spørsmaal at faa varpet opover floden mod alle egoismens
og de urgamle lasters strømdrag. Lykkes det ham ikke at
faa den gamle skude med alle de kjære liv til at gaa op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
