Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 6. En af verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
134
At middelalderens og høi-renaissancens to største dig
tere, Dante og Shakespeare, paa et visst punkt af sit liv,
vendte sig voldsomt dømmende og fordømmende mod sin
samtid, og det midt i en stor kulturblomstring, denne
kjendsgjerning, som for Shakespeares vedkommende har
været altfor lidet paaagtet, kan maaske hjælpe os til at for
staa, at i vore dage en stor og egte kunstnernatur som
Leo Tolstoi har kunnet skrive et næsten sygelig puri
tansk-fanatisk verk som B Kreutzersonaten“, hvor han lige
frem, i lighed med de første kristne, som stønnede under
romervældets aag, ønsker, at menneskeheden skal afclutte
sit livsløb saa hurtig som mulig.
I denne sammenhæng kan vi ogsaa mindes det asketiske
element i Henrik Ibsens digtning, hvorom Georg Bran
des har udtalt, at det er wdet armodsmerke“, hvormed
Norge har stemplet hans livsverk: Norge nemlig med sine
trange vilkaar og sit nmoralklima“. Men naar man erin
drer, at Ibsen i sin forholdsvis puritanske periode (da han
skrev nßrand tt), nærmest var paavirket af den danske Søren
Kierkegaard og to af dennes ypperste norske elever, Gustaf
Adolph Lammers og Christopher Bruun, foruden af Paludan-
Miiller, da maa man vel sige, at Danmark har ligesaa stor
del i dette formentlige „ armodsmerke“ som Norge. Og naar
man endvidere erindrer, at Ibsen tidlig lærte at beundre
selvofringens ideal hos Schiller, og at det store tyske kultur
land i selve det nittende aarhundrede har frembragt repræ
sentanter for det asketiske livssyn som Arthur Schopenhauer
og Richard Wagner (i »Parsifal“), og at asketisme og
puritanisme har hørt til de epokegjørende bevægelser netop
hos de største kulturfolk, da vil man alene ud fra en ud
præget mangel paa historisk overblik kunne betegne det
asketiske element i Henrik Ibsens digtning som et nationalt
armodsmerke.
Ogsaa i Bjørnstjerne Bjørnsons, som i saa mange
ligevegt og et mildere, humanere syn paa de troløse. Smlgn. min essay
om Shakespeare’s Hamlet“ i MNordisk tidsskrift“, 1904, og min bog
«Studier og portræter“ (1901), s. 161 — 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
