Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg tror, at den materielle vinding vil blive den mindste
fordel for menneskeheden af denne tankes seier. Jeg ser
længere end som saa. Jeg ser i frihandelens princip den
kraft, som vil gjøre den gjerning i den moralske verden
som tyngdekraften i verdensrummet, — drage menneskene
sammen, skyve tilside modsætningen mellem racer,
trosbekjendelser og sprog og forene os i en evigvarende freds
sambaand. Jeg har seet længere ud. Jeg har spekuleret,
og kanske drømt, om en skimrende fremtid — gjerne tusen
aar herefter, — jeg har tænkt paa, hvad virkningen da vil
være af frihandelens seier. Jeg tror følgen vil være en
forandring af verdens udseende, og indførelsen af et
regjeringssystem, aldeles forskjelligt fra det, som nu hersker og
bestaar. Jeg tror, at trangen og bevæggrunden til at stifte
store og mægtige verdensriger, trangen til kjæmpemæssige
arméer og flaader, og alle de redskaber, som ødelægger
liv og forøder arbeidets frugter, — alt dette vil dø bort.
Jeg tror, at der ikke længere vil blive anvendelse eller
brug for disse ting, naar menneskene blir én familie, og
naar brødre frit bytter sit arbeides frugter med brødre.
Jeg tror, at om vi kunde vende tilbage til denne jord i en
fjern fremtid, vilde vi se regjeringsmaskineriet indskrænket
til noget saadant som et kommunalt system. Og jeg tror,
at spekulative filosofer tusen aar herefter vil datere den
største revolution i verdenshistorien fra den seierrige
gjennemførelse af den tanke, vi her er kommet sammen for
at forfegte...“[1]
Saa talte frihandelens apostel i det stolte øieblik, da
han efter en femaarig meningskamp og en agitation uden
lige havde vundet parlamentets flertal og selve den
konservative regjerings chef over paa sin side, og da han,
bomuldsfabrikanten og „materialisten“, havde sat næsten
hele sin formue overstyr i kampen.
Regjeringsmaskineriet indskrænket til et kommunalt
system! — er det ikke som (paa forhaand) talt ud af selve
stats-fienden Leo Tolstois hjerte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
