Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet afsnit. Nutidens kultur-krise - 11. Fra verdenshandelens vikingetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer, at Sydafrika (i og ved Kimberley i Kapkolonien)
indeholder jordens rigeste (kjendte) diamantfelter. I 1905
udførtes herfra diamanter til en værdi af over 120
millioner kroner.
Den fremragende engelske statsøkonom J. A. Hobson,
som selv har besøgt Sydafrika og skildret Boerkrigen i
et særskilt verk, har ligefrem udtalt, at den sydafrikanske
krig aabenlyst blev fremdrevet af guldspekulanter for at
fremme private interesser. Sagen var vel især den, at
saalænge Transvaal var en selvstændig stat, kunde Boernes
regjering gjennem beskatning sikre statskassen (og deri
gjennem den hvide overklasse) en ikke liden andel af
driftsherregevinsten fra de nye guldgruber; og desuden gribe
ind i ordningen af arbeiderforholdene. For de fremmede og
delvis fraværende grubeeiere gjaldt det at faa en rigelig
tilførsel af de billigst mulige arbeidere, kaffere og kuliere.
Om der paa denne maade opaledes eller endog droges ind
i landet en ufri arbeiderbefolkning, hvis kaar virkede
demoraliserende, var af langt mindre betydning for de
fremmede grubespekulanter end for de fastboende hollandske
bondefolk. Hvad der var hovedsagen for grubeeierne, var
de høiest mulige dividender, som for et par dusin gruber
skal have beløbet sig fra 20 til 179 procent (eller i
gjennemsnit 60 procent).[1]
Ganske vist vilde det være en stor ensidighed at tilskrive
Boerkrigen udelukkende økonomiske aarsager og at lægge
skylden helt og holdent over paa grubeeierne.
Bestemmende for Chamberlains og Lord Salisburys og Cecil
Rhodes’s politik (som drev Boerne til krigserklæring) var
utvilsomt i ikke ringe grad forestillingen om det britiske
riges „verdensmission“ og nødvendigheden af at sikre
Briterne herredømmet i Sydafrika (en uundværlig
mellemstation mellem England og Australien tilligemed Ostindien)
og fri adgang til udvidelse mod nord, „fra Kap til Kairo“
(som skal forbindes med en jernvei).
Sydafrika var som belte-spænden i det britiske riges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
